Fritters med squash og majs

Denne opskrift er flittigt i brug her i huset, da det er en nem, billig og utroligt velsmagende vegetarret, som selv mine børn er vilde med.

Ingredienser

Opskrift til ca. 12 fritters:

  • 1 stor squash
  • 100 g majs
  • 2 æg
  • 1 tsk salt
  • 1 dl mel (evt. speltmel eller kikærtemel)
  • Lidt peber
  • Olivenolie
  • Evt. en håndfuld revet ost (her kan anbefales cheddar)

Riv squashen og dræn den revede squash for væde. Bland squash, majs, æg, mel, salt/peber (og evt. ost) i en skål. Varm en pande op til middelhøj varme med et godt lag olivenolie i bunden – olien skal dække bunden. Nu skal squash/majs-blandingen på panden – lav små pandekager af 1,5-2 spsk af blandingen – pres dem lidt flade med en spatel. De skal stege til de får en fast, gylden overflade – dernæst skal de vendes, og stege til de får en fast, gylden overflade på denne side også – og nu er de klar til servering. Servér dem gerne med en creme fraiche dressing med krydderurter.

Skriv en kommentar