Æblelagkage

Denne smukke efterårslagkage er lagt sammen af en svampet kagebund, karameliserede æbler og en skøn æblemousse.

Æblelagkage

Ingredienser

Nederste kagelag:

  • 3 æg
  • 90 g sukker
  • 60 g mandelmel
  • 50 g hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver

Mellemlag – fyld:

  • 4 æbler
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk smør
  • 6 makroner

Øverste mousselag:

  • 4 æbler
  • 1 spsk vand
  • 0,5 vaniljestang
  • 1,5 spsk sukker
  • 3 blade husblas
  • 2,5 dl piskefløde
Æblelagkage

Nederste kagelag: Bland 3 æg med 90 g sukker – miks det godt med en elpisker. Tilføj dernæst 60 g mandelmel, 50 g hvedemel, 1 tsk vaniljesukker og 1 tsk bagepulver, og miks det til en ensartet masse med elpiskeren. Hæld massen i en smurt springform, og bag den ved 220 g almindelig ovn i ca. 6 min. (prik den med et grillspyd eller lignende, for at se om den er gennembagt).

Mellemste lag – fyld: Skær 4 æbler i små tern. Varm 1 dl sukker op på en pande ved mellemhøj varme, og lad det smelte, inden der tilsættes 1 spsk smør – steg herefter æbletern i karamellen. Lad æblerne køle af, og hæld væden fra. Fordel æblerne hen over den afkølede kagebund. Knus 6 makroner, og fordel også disse hen over kagebunden.

Øverste mousselag: Skræl 4 æbler, skær dem i både og fjern kernehuset. Lad æblerne simre i en gryde ved middel varme med 1 spsk vand og 0,5 vaniljestang (skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom både korn og stang ved æblerne) i ca. 40 min., til æblerne er blevet til mos. Tilføj 1,5 spsk sukker til den varme æblemos, fjern vaniljestangen, og lad det køle lidt af. Læg 3 blade husblas i koldt vand i ca. 10 min., lad dem dryppe lidt af, og tilføj dem herefter i den stadig varme æblemos – rør godt rundt. Pisk en let flødeskum af 2,5 dl piskefløde, og vend det forsigtigt rundt med den helt afkølede æblemos. Fordel moussen ud over kagen i springformen, og lad den køle af i køleskabet i min. 4 timer (gerne til næste dag).

Dekorér evt. kagen med flødeskum, makroner og spiselige blomster.

Skriv en kommentar