Spinatpitabrød

Spinat fungerer fortrinligt i bagværk – her er det i luftige og lækre spinatpitabrød.

Ingredienser

Spinatpitabrød – 8 stk

  • 20 g gær
  • 4 dl vand
  • 1,5 tsk salt
  • 250 g speltmel
  • 450 g hvedemel (plus lidt ekstra til udrulning)
  • 150 g frisk spinat

Blanchér spinatbladene i lidt letsaltet vand, til bladene klasker sammen. Når spinaten er kølet af, skal den drænes for væde – brug hænderne til at presse al væsken ud. Skær den nu i lidt mindre stykker.

Opløs 20 g gær i 1 dl lunkent vand – kom yderligere 3 dl vand, 1,5 tsk salt, 250 g speltmel, 450 g hvedemel og spinaten ved, og ælt dejen godt, evt. i en røremaskine. Lad dejen hæve ca. 1,5 time. (dejen har ubagt en grøn farve, men færdigbagte er den grønne farve væk)

Herefter deles dejen i 8 lige store stykker, trilles til runde boller, og rulles flade med en kagerulle (ca. 1 cm høje) – læg dem på bagepapir, med et fugtigt viskestykke over, og lad dem hæve i ca. 15. min., hvorefter de bages i ovnen (alm. ovn) ved 250 grader i 8-9 min., til de har fået lidt farve. Lad dem køle af i det fugtige viskestykke, og så er de klar til servering.

Dej til spinatpitabrød

Skriv en kommentar